Tilmeld dig LBF Orienterer

TEMA sektion

Program til beregning af totaløkonomi

Totaløkonomiske vurderinger ...

>> læs mere



Social kapital i boligområder

Naboskabet.dk

Måling af ressourcer i et boligområde - naboskabet.dk  Et ...

>> læs mere



Stillingsopslag økonom

Landsbyggefonden søger en erfaren økonom til afdelingen for almen analyse. ...

>> læs mere


Almen styringsdialog

Der er foretaget en række ændringer/forbedringer i IT platformen Almenstyringsdialog.dk:

 

 

·         De almene boligorganisationers og afdelingers regnskaber vil fra 2012 automatisk blive hentet ind i boligorganisationernes dokumentationspakker i IT platformen Almenstyringsdialog.dk. Regnskaberne vil fremgå i IT platformen, når regnskaberne er indberettet til Landsbyggefonden. Regnskaberne vil kunne hentes elektronisk som pdf-filer fra oversigten i dokumentationspakken i samme linje som hhv. styringsrapport og afdelingsskemaer optræder. Det vil i oversigten fremgå hvorvidt regnskabet er indberettet til Landsbyggefonden på det givne tidspunkt eller ej.

 

 

·         Der foretages en ændring af opgørelsesmetoden i spørgsmålet ”fordeling af boliger efter anvendte udlejningsregler” i almenstyringsdialog.dk under punktet udlejning. Opgørelsesmetoden har hidtil bygget på en brutto-betragtning, således at samtlige boliger i afdelingen skulle fordeles på de anvendte udlejningsregler. For styringsåret 2012 ændres opgørelsesmetoden til at omfatte det seneste års udlejede boliger. Som en overgangsordning kan der i styringsåret 2011 enten vælges af benytte hidtidige brutto-opgørelse eller den nye opgørelse af årets udlejninger. Den anvendte metode skal i 2011 beskrives i kommentarfeltet til spørgsmålet.

 

 

·         Det er besluttet, at oplysningerne fra de enkelte dokumentationspakker i Almenstyringsdialog.dk på sigt skal være offentligt tilgængelige, når styringsdialog­møderne mellem kommune og boligorganisation har været afholdt og redegørelsen foreligger. Landsbyggefonden vil i 2012 påbegynde videreudviklingen af IT platformen til også at indeholde en offentlig adgang.

 

 

Almenstyringsdialog.dk trækker på oplysninger fra indberetning af boligorganisation­ernes og afdelingernes stamdata til Landsbyggefonden. Opmærksomheden skal således henledes på, at eventuelle ændringer i stamdata indberettes til Landsbyggefonden, da fejl i stamdata vil afspejle sig i Almenstyringsdialog.dk. Der kan være ændringer i stamdata bl.a. foranlediget af fusioner eller sammenlægninger af afdelinger. Herudover kan der i stamdata være manglende oplysninger om fx erhverv, institutioner og garager/carporte.

 

 

Yderligere informationer kan fås hos Evy Ivarsson Nielsen, tlf. 3376 2126 og Rasmus Kofoed Pedersen, tlf. 3376 2121.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

LANDSBYGGEFONDEN

 

 

 

 

Bent Madsen                                       Birger R. Kristensen