Kommende system styrker både boligafdelingernes udformning af langtidsbudgetter og samarbejdet med kommuner

Landsbyggefonden er langt med at opbygge et centralt IT-system, der kan hjælpe boligafdelinger til at opfylde det nye lovkrav om en ekstern granskning af vedligeholdelsestilstanden og behovet for henlæggelser. Detaljerne om systemet og om udbuddet af granskningsopgaver vil kunne præsenteres tidligt i efteråret 2020. Systemet bliver bygget, så den nye grønne EU-taksonomi også rummes.

Regnskabsregistret og Styringsportalen er blot et par eksempler på, at Landsbyggefonden i dag har opbygget en betydelig ekspertise i at etablere og vedligeholde store registre til gavn for den almene boligsektor.

Derfor forekommer det logisk, at Landsbyggefonden også ser det som sin opgave at hjælpe boligorganisationer rundt om i landet med at imødekomme det nye lovkrav om ekstern granskning af bygningsmassen i afdelingerne.

Det sker ved udviklingen af Det Centrale Almene Bygningsregister (DCAB).

Formålet er at registrere byggesystemer og fastslå behovet for vedligeholdelse - og dermed behovet for at henlægge penge til dette formål.

Ekstern granskning uden ekstra omkostninger

Driftsstøttechef Leif Tøiberg sidder på sit kontor på en fjerde etage i den ældre rødstensbygning i det centrale København, som huser Landsbyggefonden.

Foran sig på bordet har han en detaljeret beskrivelse af det nye, centrale IT-system til registrering af bygningsmassen, som kan udgøre det nødvendige grundlag for den eksterne granskning.

 

Regnskabsregistret og Styringsportalen er blot et par eksempler på, at Landsbyggefonden i dag har opbygget en betydelig ekspertise i at etablere og vedligeholde store registre til gavn for den almene boligsektor.

Derfor forekommer det logisk, at Landsbyggefonden også ser det som sin opgave at hjælpe boligorganisationer rundt om i landet med at imødekomme det nye lovkrav om ekstern granskning af bygningsmassen i afdelingerne.

Det sker ved udviklingen af Det Centrale Almene Bygningsregister (DCAB).

Formålet er at registrere byggesystemer og fastslå behovet for vedligeholdelse - og dermed behovet for at henlægge penge til dette formål.

Ekstern granskning uden ekstra omkostninger

Driftsstøttechef Leif Tøiberg sidder på sit kontor på en fjerde etage i den ældre rødstensbygning i det centrale København, som huser Landsbyggefonden.

Foran sig på bordet har han en detaljeret beskrivelse af det nye, centrale IT-system til registrering af bygningsmassen, som kan udgøre det nødvendige grundlag for den eksterne granskning.

 

Billede 1 + brødtekst 2
Driftsstøttechef Leif Tøiberg siger, at Landsbyggefonden bygger oven på sine hidtidige kompetencer i udarbejdelsen af det nye centrale IT-system til ekstern granskning.

”I stedet for at boligorganisationerne skal bøvle med at finde egne løsninger, så er vi ved at lave en central IT-løsning til granskning, som er i stand til at hente data vedrørende boligafdelinger, sådan som vi i forvejen gør i andre systemer.”

Han fortsætter: ”Vi kender området indgående. Vi har stor erfaring med at opbygge og drive brugervenlige registreringssystemer i den almene boligsektor.”

”Og der kommer ingen ekstra opkrævning til landets boligafdelinger i forbindelse med udviklingen af det nye system,” understreger Leif Tøiberg.

Udbuddet af den eksterne granskning varetages af Landsbyggefonden

Han oplyser som en lige så vigtig pointe, at Landsbyggefonden ydermere er parat til at varetage selve udbuddet af den eksterne granskning på vegne af boligorganisationerne.

Her vil fonden følge standardiserede principper og entrere med et antal firmaer over hele landet.

Fonden finansierer som udgangspunkt de første runder af granskningen.

Landsbyggefonden har indledt projektet efter aftale med Transport- og Boligministeriet.

Fonden har hyret det rådgivende ingeniørfirma Sweco og Årstiderne Arkitekter til at hjælpe med at udarbejde en kravsspecifikation for systemet og til udbuddet af selve granskningsopgaven.

 

”I stedet for at boligorganisationerne skal bøvle med at finde egne løsninger, så er vi ved at lave en central IT-løsning til granskning, som er i stand til at hente data vedrørende boligafdelinger, sådan som vi i forvejen gør i andre systemer.”

Han fortsætter: ”Vi kender området indgående. Vi har stor erfaring med at opbygge og drive brugervenlige registreringssystemer i den almene boligsektor.”

”Og der kommer ingen ekstra opkrævning til landets boligafdelinger i forbindelse med udviklingen af det nye system,” understreger Leif Tøiberg.

Udbuddet af den eksterne granskning varetages af Landsbyggefonden

Han oplyser som en lige så vigtig pointe, at Landsbyggefonden ydermere er parat til at varetage selve udbuddet af den eksterne granskning på vegne af boligorganisationerne.

Her vil fonden følge standardiserede principper og entrere med et antal firmaer over hele landet.

Fonden finansierer som udgangspunkt de første runder af granskningen.

Landsbyggefonden har indledt projektet efter aftale med Transport- og Boligministeriet.

Fonden har hyret det rådgivende ingeniørfirma Sweco og Årstiderne Arkitekter til at hjælpe med at udarbejde en kravsspecifikation for systemet og til udbuddet af selve granskningsopgaven.

 

Billede 2 + brødtekst 3
Landsbyggefonden får ifølge Leif Tøiberg inspiration fra almene boligorganisationer i arbejdet med udviklingen af IT-systemet.

Desuden sparrer fonden i udviklingsfasen løbende med tre almene boligorganisationer for at få gode input fra kommende brugere.

”Boligorganisationernes reaktioner er positive,” beretter Leif Tøiberg.

Uvildig granskning hvert femte år

Baggrunden for den eksterne granskning er en ændring af bekendtgørelsen om drift af almene boliger.

Denne ændring betyder, at langtidsbudgetterne nu skal pege 30 år ud i fremtiden.

Den tilhørende tilstandsvurdering skal i fremtiden granskes såvel internt som eksternt.

Planerne skal granskes hvert femte år af en byggesagkyndig, hvilket du kan læse mere om her.

”Vi er meget langt med at beskrive kravene i det nye centrale IT-system, som skal understøtte granskningen,” fortæller Leif Tøiberg.

Det nye system skal bestå af et register af byggesystemer samt mindst 22 bygningsdele i almene byggerier ud af samtlige 166 bygningsdele, hvilket ifølge Tøiberg er ”en grundig stikprøve”.

Bygningsdelenes tilstand vurderes med henblik på vedligeholdelse, og alle får tildelt en forventet levetid.

 

Desuden sparrer fonden i udviklingsfasen løbende med tre almene boligorganisationer for at få gode input fra kommende brugere.

”Boligorganisationernes reaktioner er positive,” beretter Leif Tøiberg.

Uvildig granskning hvert femte år

Baggrunden for den eksterne granskning er en ændring af bekendtgørelsen om drift af almene boliger.

Denne ændring betyder, at langtidsbudgetterne nu skal pege 30 år ud i fremtiden.

Den tilhørende tilstandsvurdering skal i fremtiden granskes såvel internt som eksternt.

Planerne skal granskes hvert femte år af en byggesagkyndig, hvilket du kan læse mere om her.

”Vi er meget langt med at beskrive kravene i det nye centrale IT-system, som skal understøtte granskningen,” fortæller Leif Tøiberg.

Det nye system skal bestå af et register af byggesystemer samt mindst 22 bygningsdele i almene byggerier ud af samtlige 166 bygningsdele, hvilket ifølge Tøiberg er ”en grundig stikprøve”.

Bygningsdelenes tilstand vurderes med henblik på vedligeholdelse, og alle får tildelt en forventet levetid.

 

Billede 3 + brødtekst 4
Mindst 22 bygningsdeles tilstand registreres og sammenholdes med behovet for vedligeholdelse og henlæggelser til vedligeholdelse.

”Vi henter data på den måde, som data leveres på af boligorganisationerne,” siger Leif Tøiberg - vel vidende, at der er fire udbredte IT-systemer i den almene boligsektor.

Også en gevinst for samarbejdet mellem boligorganisationer og kommuner

Leif Tøiberg peger på, at de indsamlede datasæt også er en hjælp for boligorganisationerne i deres samarbejde med kommunerne, som jo står for tilsynet.

”Slutproduktet vil være brugervenligt for kommuner og kan spare ressourcer dér. De enkelte dele vil være indikeret med farverne rød, gul og grønt, så det er hurtigt at se, hvad der kræver særlig opmærksomhed.”

Han siger opsummerende: ”Med andre ord hjælper det kommende system boligorganisationerne til at se, om der er nogenlunde fornuftig overensstemmelse mellem langtidsbudgettet og granskningens vurderinger.”

De mange nye data i det centrale IT-system kommer i tillæg til boligafdelingernes egen, forudgående granskning.

 

”Vi henter data på den måde, som data leveres på af boligorganisationerne,” siger Leif Tøiberg - vel vidende, at der er fire udbredte IT-systemer i den almene boligsektor.

Også en gevinst for samarbejdet mellem boligorganisationer og kommuner

Leif Tøiberg peger på, at de indsamlede datasæt også er en hjælp for boligorganisationerne i deres samarbejde med kommunerne, som jo står for tilsynet.

”Slutproduktet vil være brugervenligt for kommuner og kan spare ressourcer dér. De enkelte dele vil være indikeret med farverne rød, gul og grønt, så det er hurtigt at se, hvad der kræver særlig opmærksomhed.”

Han siger opsummerende: ”Med andre ord hjælper det kommende system boligorganisationerne til at se, om der er nogenlunde fornuftig overensstemmelse mellem langtidsbudgettet og granskningens vurderinger.”

De mange nye data i det centrale IT-system kommer i tillæg til boligafdelingernes egen, forudgående granskning.

 

Billede 4 + brødtekst 5
Boligafdelingerne får mulighed for at kommentere de indsamlede data inden den eksterne granskning, oplyser Leif Tøiberg.

De nye data stilles til rådighed for den eksterne granskning - dog først efter at boligafdelingerne har haft mulighed for at kommentere informationerne, pointerer Leif Tøiberg.

Systemets data skal kobles til energimærkning

Det nye centrale IT-system kan også være en hjælp i forbindelse med den lovpligtige energimærkning, som almene boligorganisationer skal gennemføre hvert 10. år.

”Der er oplagte stordriftsfordele,” påpeger Leif Tøiberg.

Når der skal udarbejdes et energimærke, er det også nødvendigt at registrere og opdatere byggesystemer.

Landsbyggefonden arbejder på en sammenkobling af disse oplysninger og data i det nye IT-system, så der sker en løbende opdatering.

”Det nye IT-system kan på den måde bruges i forbindelse med energimærkning og kan endda gøre mærkerne mere aktuelle,” siger Leif Tøiberg.

Landsbyggefonden vil i løbet af det tidlige efterår være nået så langt med forberedelserne, at fonden ifølge Leif Tøiberg kan præsentere det nye centrale system og proceduren for ekstern granskning i detaljer for den almene sektor.

 

De nye data stilles til rådighed for den eksterne granskning - dog først efter at boligafdelingerne har haft mulighed for at kommentere informationerne, pointerer Leif Tøiberg.

Systemets data skal kobles til energimærkning

Det nye centrale IT-system kan også være en hjælp i forbindelse med den lovpligtige energimærkning, som almene boligorganisationer skal gennemføre hvert 10. år.

”Der er oplagte stordriftsfordele,” påpeger Leif Tøiberg.

Når der skal udarbejdes et energimærke, er det også nødvendigt at registrere og opdatere byggesystemer.

Landsbyggefonden arbejder på en sammenkobling af disse oplysninger og data i det nye IT-system, så der sker en løbende opdatering.

”Det nye IT-system kan på den måde bruges i forbindelse med energimærkning og kan endda gøre mærkerne mere aktuelle,” siger Leif Tøiberg.

Landsbyggefonden vil i løbet af det tidlige efterår være nået så langt med forberedelserne, at fonden ifølge Leif Tøiberg kan præsentere det nye centrale system og proceduren for ekstern granskning i detaljer for den almene sektor.

 

Billede 5 + brødtekst 6
Landsbyggefonden vil begynde med boligafdelinger, der i forvejen står for at skal have foretaget energimærkning, siger Leif Tøiberg. Det skyldes stordriftsfordele.

”Vi forestiller os at begynde med den fjerdedel af boligafdelingerne, som mangler at få energimærkning. Således kan vi forberede granskningen og forberede energimærkningen i samme omgang,” siger Leif Tøiberg.

Boligministeriet har i maj 2020 lanceret en ny frivillig bæredygtighedsklasse. Det vil i arbejdet med at udvikle det nye register blive overvejet, om elementer herfra skal indarbejdes.

Sammenhæng med den finansielle, grønne EU-taksonomi

På EU-plan arbejdes i øjeblikket med en grøn taksonomi af investerings- og låneporteføljer.

En ekspertgruppe under EU-kommissionen har netop afgivet anbefalinger til de tekniske kriterier, som skal definere miljømæssigt bæredygtige investeringer.

Opfylder det modstående aktiv de bestemte grønne krav, så kan investeringerne klassificeres som grønne. Der ventes en lignende klassifikation på udlånsområdet.

Det er hensigten, at DCAB skal omfatte denne grønne taksonomi, så den almene bygningsmasse kan klassificeres efter denne grønne taksonomi, og der dermed også kan ske en klassificering af den almene sektors realkreditlån.

 

”Vi forestiller os at begynde med den fjerdedel af boligafdelingerne, som mangler at få energimærkning. Således kan vi forberede granskningen og forberede energimærkningen i samme omgang,” siger Leif Tøiberg.

Boligministeriet har i maj 2020 lanceret en ny frivillig bæredygtighedsklasse. Det vil i arbejdet med at udvikle det nye register blive overvejet, om elementer herfra skal indarbejdes.

Sammenhæng med den finansielle, grønne EU-taksonomi

På EU-plan arbejdes i øjeblikket med en grøn taksonomi af investerings- og låneporteføljer.

En ekspertgruppe under EU-kommissionen har netop afgivet anbefalinger til de tekniske kriterier, som skal definere miljømæssigt bæredygtige investeringer.

Opfylder det modstående aktiv de bestemte grønne krav, så kan investeringerne klassificeres som grønne. Der ventes en lignende klassifikation på udlånsområdet.

Det er hensigten, at DCAB skal omfatte denne grønne taksonomi, så den almene bygningsmasse kan klassificeres efter denne grønne taksonomi, og der dermed også kan ske en klassificering af den almene sektors realkreditlån.