Renovering med bæredygtighed som ledestjerne

Miljømæssig, beskæftigelsesmæssig, social og økonomisk bæredygtighed er grundprincippet i en netop indledt renovering af Højstrupparken i Odense. Heri indgår genanvendelse af byggematerialer i det omfattende projekt. Beboerne rider gerne med på den grønne bølge, og huslejestigningen holdes inden for det rimelige.

Sollyset på denne sene formiddag gør det muligt at bemærke nuancerne. Gavlen på en af etageejendommene i Højstrupparken i Odense er muret op på ny med en sammensætning af røde mursten. Dels nye mursten, dels genanvendte.

”Der skal ske en efterisolering af alle gavle. Hensigten med eksperimentet har været at undersøge, hvorvidt det er muligt at genanvende mursten i forbindelse med efterisolering af gavlene,” fortæller Franz Leitner, projektleder i Fyns Almennyttige Boligselskab, som Højstrupparken hører under.

Bæredygtighed som grundprincip

Eksperimentet med genanvendelse af byggematerialer er et af mange aspekter, som indgår i en større renovering af Højstrupparken, der kom fra start i januar og ventes afsluttet i 2023 med støtte fra Landsbyggefonden. Prisskiltet er på lidt over en halv milliard kroner.

Bæredygtighed er et grundprincip i renoveringen, som er certificeret til sølv i DGNB-ordningen om bæredygtigt byggeri.

Sollyset på denne sene formiddag gør det muligt at bemærke nuancerne. Gavlen på en af etageejendommene i Højstrupparken i Odense er muret op på ny med en sammensætning af røde mursten. Dels nye mursten, dels genanvendte.

”Der skal ske en efterisolering af alle gavle. Hensigten med eksperimentet har været at undersøge, hvorvidt det er muligt at genanvende mursten i forbindelse med efterisolering af gavlene,” fortæller Franz Leitner, projektleder i Fyns Almennyttige Boligselskab, som Højstrupparken hører under.

Bæredygtighed som grundprincip

Eksperimentet med genanvendelse af byggematerialer er et af mange aspekter, som indgår i en større renovering af Højstrupparken, der kom fra start i januar og ventes afsluttet i 2023 med støtte fra Landsbyggefonden. Prisskiltet er på lidt over en halv milliard kroner.

Bæredygtighed er et grundprincip i renoveringen, som er certificeret til sølv i DGNB-ordningen om bæredygtigt byggeri.

HØJSTRUPPARKEN OG FYNS ALMENNNYTTIGE BOLIGSELSKAB

Højstrupparken ligger i Bolbro/Højstrup i det vestlige Odense.

Afdelingen er en af de største i Fyns Almennyttige Boligselskab.

Bebyggelsen er opført som muret etagebyggeri i perioden 1948-1952. Der er 629 familieboliger samt 24 ungdomsboliger, som ikke bliver omfattet af renoveringen.

Hertil kommer udearealer, som efterhånden har fået en parklignende karakter.

Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) administrerer almene boliger på hele Fyn. Boligorganisationen har over 90 afdelinger, der råder over tilsammen flere end 8.600 boliger.

Kilde: Fyns Almennyttige Boligselskab

I nævnte gavl er alle sten nænsomt taget ned og renset for at kunne genanvendes. I denne proces har der været et tab på cirka 30 procent, som er erstattet af nye sten. De brugbare gamle sten er derpå blevet overfladebehandlet.

”Der er lavet fugtprøver ned gennem gavlen, og der er ingen forskel på gamle og nye mursten med hensyn til at undgå at transporte fugt ind i bygningen,” fortæller Franz Leitner, som viser rundt. Han tilføjer, at efterisoleringen under udskiftningen af gavlen har givet en varmebesparelse på 40 procent.

 

I nævnte gavl er alle sten nænsomt taget ned og renset for at kunne genanvendes. I denne proces har der været et tab på cirka 30 procent, som er erstattet af nye sten. De brugbare gamle sten er derpå blevet overfladebehandlet.

”Der er lavet fugtprøver ned gennem gavlen, og der er ingen forskel på gamle og nye mursten med hensyn til at undgå at transporte fugt ind i bygningen,” fortæller Franz Leitner, som viser rundt. Han tilføjer, at efterisoleringen under udskiftningen af gavlen har givet en varmebesparelse på 40 procent.

 

Højstrupparken skal videreføres som et smukt eksempel på efterkrigstidens murede etagebyggeri.

Arkitektoniske hensyn og bæredygtighed balancerer

Højstrupparken med cirka 650 almene boliger er opført i årene omkring 1950 og regnes for et smukt eksempel på efterkrigstidens murede etagebyggeri, som var med til at udvikle den moderne forstad – i dette tilfælde et vestligt forstadsområde til Odense. Det arkitektoniske udtryk afspejler en social tilgang til byggeri. Der skulle laves funktionelle boliger i en landskabelig ramme.

Netop denne bygningsarv var beboerne opsatte på at videreføre, samtidig med at der var et udtalt ønske om at få nye altaner som led i renoveringen. En renovering, der især blev nødvendiggjort af følgerne af mange kuldebroer i murværket i det aldrende byggeri.

Sådan forklarer Erling Nielsen, som er både afdelingsformand og formand for bestyrelsen i Fyns Almennyttige Boligselskab.

Parametrene i DGNB-certificeringsordningen, hvori der opereres med en bred tolkning af bæredygtighed, blev hurtigt vejledende for renoveringen. Der skulle således være elementer om miljømæssig bæredygtighed, men også om social og økonomisk bæredygtighed.

Arkitektoniske hensyn og bæredygtighed balancerer

Højstrupparken med cirka 650 almene boliger er opført i årene omkring 1950 og regnes for et smukt eksempel på efterkrigstidens murede etagebyggeri, som var med til at udvikle den moderne forstad – i dette tilfælde et vestligt forstadsområde til Odense. Det arkitektoniske udtryk afspejler en social tilgang til byggeri. Der skulle laves funktionelle boliger i en landskabelig ramme.

Netop denne bygningsarv var beboerne opsatte på at videreføre, samtidig med at der var et udtalt ønske om at få nye altaner som led i renoveringen. En renovering, der især blev nødvendiggjort af følgerne af mange kuldebroer i murværket i det aldrende byggeri.

Sådan forklarer Erling Nielsen, som er både afdelingsformand og formand for bestyrelsen i Fyns Almennyttige Boligselskab.

Parametrene i DGNB-certificeringsordningen, hvori der opereres med en bred tolkning af bæredygtighed, blev hurtigt vejledende for renoveringen. Der skulle således være elementer om miljømæssig bæredygtighed, men også om social og økonomisk bæredygtighed.

BLÅSTEMPLET BÆREDYGTIGHED

Der findes flere internationale systemer til certificering af bæredygtighed i byggeri. I Danmark er valget faldet på den tyske bæredygtighedscertificering, DGNB, fordi ordningen er baseret på en helhedsforståelse af bæredygtighed. Sociale og økonomiske faktorer indgår således i vurderingen foruden miljøfaktorer.

Grundtanken i DGNB er, at et byggeri eller et byområde kun er levedygtigt på langt sigt, hvis disse tre parametre er bæredygtige hver især.

Der er fire certificeringsniveauer – bronze, sølv, guld og platin.

DGNB-certificeringen gennemføres ved at bruge særligt udviklede kriterier – over 50 af slagsen – og evalueringsmetoder. Værktøjerne hjælper til en livscyklusvurdering (LCA) og en vurdering af levetidsomkostninger (LCC).

Den danske version af DGNB-certificeringen blev lanceret i 2012. Green Building Council Denmark, et dansk råd for bæredygtighed i byggebranchen, foretager certificering af bæredygtigt byggeri og uddanner konsulenter og auditører i DGNB-certificeringsordningen.

Hensigten med DGNB er, at ordningen skal skabe mere værdi og fremtidssikre et byggeri eller et område.

Udgifterne til DGNB-certificering er ifølge Green Building Council relativt små og ligger i en tidlig fase. Over tid kommer der gevinster i form af færre udgifter til energi, drift og vedligehold samt høj livskvalitet for beboerne.

Kilde: Green Building Council Denmark

Renoveringens miljøpåvirkning og økonomiske bæredygtighed analyseres

Renoveringen gennemføres med arkitektfirmaet Erik Arkitekter og ingeniørfirmaet Viggo Madsen som rådgivere, mens Enemærke & Petersen er hovedentreprenør.

Arkitekt Anne Refsgaard fra Erik Arkitekter, der også er DGNB-konsulent, oplyser om bæredygtighedsprincipperne, at der er valgt materialer, der skåner miljøet og samtidig hylder god bygningsetik.

I praksis vil det føre til genanvendelse af mursten og screening af alle byggematerialer for at undgå farlige stoffer. Der vil desuden blive lavet en livscyklusanalyse af anvendte materialer, der giver et billede af renoveringens samlede miljøpåvirkning.

Forretningsudvikler Anders Sørensen fra Enemærke & Petersen oplyser, at det træ, der anvendes til midlertidige konstruktioner under renoveringen vil blive indsamlet efter endt brug og genanvendt i andre byggeprojekter.

Dette sker som led i konceptet Gentræ, der medvirker til at redde op mod 50.000 tons byggepladstræ i Danmark fra at ende som brændsel. Hertil kommer, når det gælder miljømæssig bæredygtighed, at der vil blive foretaget en ressourcekortlægning af renoveringen.

 

Renoveringens miljøpåvirkning og økonomiske bæredygtighed analyseres

Renoveringen gennemføres med arkitektfirmaet Erik Arkitekter og ingeniørfirmaet Viggo Madsen som rådgivere, mens Enemærke & Petersen er hovedentreprenør.

Arkitekt Anne Refsgaard fra Erik Arkitekter, der også er DGNB-konsulent, oplyser om bæredygtighedsprincipperne, at der er valgt materialer, der skåner miljøet og samtidig hylder god bygningsetik.

I praksis vil det føre til genanvendelse af mursten og screening af alle byggematerialer for at undgå farlige stoffer. Der vil desuden blive lavet en livscyklusanalyse af anvendte materialer, der giver et billede af renoveringens samlede miljøpåvirkning.

Forretningsudvikler Anders Sørensen fra Enemærke & Petersen oplyser, at det træ, der anvendes til midlertidige konstruktioner under renoveringen vil blive indsamlet efter endt brug og genanvendt i andre byggeprojekter.

Dette sker som led i konceptet Gentræ, der medvirker til at redde op mod 50.000 tons byggepladstræ i Danmark fra at ende som brændsel. Hertil kommer, når det gælder miljømæssig bæredygtighed, at der vil blive foretaget en ressourcekortlægning af renoveringen.

 

Byggemaskinerne begyndte at rulle i Højstrupparken i januar, og det omfattende renoveringsarbejde ventes at kunne fuldendes på tre år.

Den økonomiske bæredygtighed indebærer, at der skabes et totaløkonomisk overblik, og at der arbejdes med de bedste økonomiske løsninger for bebyggelsen og beboerne.

Snusepraktik i renoveringen skal løfte ledige mod job

Med hensyn til social bæredygtighed har Fyns Almennyttige Boligselskab og Enemærke & Petersen indgået et samarbejde med ’Byg til Vækst’, som er et initiativ på Fyn, der skal hjælpe ledige borgere med at komme i såkaldt snusepraktik på byggepladsen.

I Højstrupparken kan ledige beboere således stifte bekendtskab med byggebranchen og tilegne sig kompetencer, der potentielt kan sikre dem et job i byggebranchen.

Højstrupparken-renoveringen vil endvidere blive koblet på Enemærke & Petersens nye udviklingsprojekt om social beskæftigelse. Her vil Enemærke & Petersen sammen med en række samarbejdspartnere udarbejde en guide, der kan løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet.

 

Den økonomiske bæredygtighed indebærer, at der skabes et totaløkonomisk overblik, og at der arbejdes med de bedste økonomiske løsninger for bebyggelsen og beboerne.

Snusepraktik i renoveringen skal løfte ledige mod job

Med hensyn til social bæredygtighed har Fyns Almennyttige Boligselskab og Enemærke & Petersen indgået et samarbejde med ’Byg til Vækst’, som er et initiativ på Fyn, der skal hjælpe ledige borgere med at komme i såkaldt snusepraktik på byggepladsen.

I Højstrupparken kan ledige beboere således stifte bekendtskab med byggebranchen og tilegne sig kompetencer, der potentielt kan sikre dem et job i byggebranchen.

Højstrupparken-renoveringen vil endvidere blive koblet på Enemærke & Petersens nye udviklingsprojekt om social beskæftigelse. Her vil Enemærke & Petersen sammen med en række samarbejdspartnere udarbejde en guide, der kan løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet.

 

Franz Leitner (til venstre), projektleder i Fyns Almennyttige Boligselskab i samtale med en af byggelederne på renoveringen.

Den sociale bæredygtighed består ifølge Anne Refsgaard ydermere i, at skabe forskellige rum på udearealerne for både den enkelte og for fællesskaber - dog med god oversigt for at sikre tryghed. Nær indgangen til blokkene laves en halvprivat zone, hvor beboerne naturligt kan mødes.

Endnu en social kvalitet er et godt indeklima, påpeger Anne Refsgaard. I Højstrupparken vil der ved afslutningen af renoveringen blive foretaget målinger, der skal dokumentere, at indbyggede materialer kun har en minimal afgasning til omgivelserne. Der laves også detaljerede simuleringer af komfort i forhold til varme og luftstrømme.

Renoveringen giver et væld af muligheder at vælge imellem

Højstrupparken forvandles ved den omfattende renovering fra 629 familieboliger til 587 familieboliger. Det eksisterende butikstorv bliver omdannet til seks rækkehuse og et stort fælleshus med gæsteværelser samt et nyt ejendomsmesterkontor.

Lidt over en tredjedel af lejlighederne får fuld tilgængelighed i kraft af elevatorer, udligning af niveauforskelle, brede karme og lignende.

 

Den sociale bæredygtighed består ifølge Anne Refsgaard ydermere i, at skabe forskellige rum på udearealerne for både den enkelte og for fællesskaber - dog med god oversigt for at sikre tryghed. Nær indgangen til blokkene laves en halvprivat zone, hvor beboerne naturligt kan mødes.

Endnu en social kvalitet er et godt indeklima, påpeger Anne Refsgaard. I Højstrupparken vil der ved afslutningen af renoveringen blive foretaget målinger, der skal dokumentere, at indbyggede materialer kun har en minimal afgasning til omgivelserne. Der laves også detaljerede simuleringer af komfort i forhold til varme og luftstrømme.

Renoveringen giver et væld af muligheder at vælge imellem

Højstrupparken forvandles ved den omfattende renovering fra 629 familieboliger til 587 familieboliger. Det eksisterende butikstorv bliver omdannet til seks rækkehuse og et stort fælleshus med gæsteværelser samt et nyt ejendomsmesterkontor.

Lidt over en tredjedel af lejlighederne får fuld tilgængelighed i kraft af elevatorer, udligning af niveauforskelle, brede karme og lignende.

 

Bygningerne i Højstrupparken har i dag mere end et halvt århundrede på bagen, og de er omkransede af velvoksne, skyggefulde træer.

Samtlige vinduer udskiftes til nye, tætte vinduespartier – og der foretages ”kirurgiske indgreb” for at fjerne kuldebroerne. Tagene lades urørte, fordi de blev udskiftet for cirka 15 år siden. Der installeres nye radiatorer med energimålere.

Desuden monteres nye altaner, og Franz Leitner forklarer, at beboerne på en workshop kunne overveje fordele og ulemper ved to alternativer med hensyn til altaner.

Renoveringens indledende tiltag (bl.a. oprettelsen af prøvelejligheder) gav også mulighed for afprøvning af to typer gulvbelægning.

”Vi valgte et flydende gulv, der ikke er gjort fast til undergulvet. Ovenpå lagde vi et fastlimet gulv på halvdelen og et klikgulv på den anden halvdel. Lydprøver ned og ved siden af gulvet viste, at klikgulvet var mest lyddæmpende,” siger Franz Leitner.

 

Samtlige vinduer udskiftes til nye, tætte vinduespartier – og der foretages ”kirurgiske indgreb” for at fjerne kuldebroerne. Tagene lades urørte, fordi de blev udskiftet for cirka 15 år siden. Der installeres nye radiatorer med energimålere.

Desuden monteres nye altaner, og Franz Leitner forklarer, at beboerne på en workshop kunne overveje fordele og ulemper ved to alternativer med hensyn til altaner.

Renoveringens indledende tiltag (bl.a. oprettelsen af prøvelejligheder) gav også mulighed for afprøvning af to typer gulvbelægning.

”Vi valgte et flydende gulv, der ikke er gjort fast til undergulvet. Ovenpå lagde vi et fastlimet gulv på halvdelen og et klikgulv på den anden halvdel. Lydprøver ned og ved siden af gulvet viste, at klikgulvet var mest lyddæmpende,” siger Franz Leitner.

 

Etableringen af prøvelejligheder gav beboerne mulighed for ved selvsyn at opleve flere løsningsmuligheder.

Beboerne blev aktive medspillere med forbedrede varmeregnskaber

Prøvelejlighederne har givet en unik mulighed for beboerinddragelse i renoveringsprojektet, vurderer Franz Leitner. Forud for beslutningen om renoveringen var der to plenummøder for beboere. Ligeledes inden afstemningen tilbød Franz Leitner individuelle møder med beboere over 2 x 2 dage.

Renoveringen blev godkendt med en tilslutning på over 90 procent.

Beboerne har været inviteret til at deltage i workshops om indretningen af udearealerne.

Og inden renoveringsarbejdet blev påbegyndt, var der et informationsmøde om projektet, herunder om genhusning.

”Blandt beboerne er muligheden for at være en aktiv medspiller blevet rigtig godt modtaget,” siger afdelingsformand Erling Nielsen, om end mange beboere er ”lidt kede af, at der er gået så lang tid med forberedelserne”.

 

Beboerne blev aktive medspillere med forbedrede varmeregnskaber

Prøvelejlighederne har givet en unik mulighed for beboerinddragelse i renoveringsprojektet, vurderer Franz Leitner. Forud for beslutningen om renoveringen var der to plenummøder for beboere. Ligeledes inden afstemningen tilbød Franz Leitner individuelle møder med beboere over 2 x 2 dage.

Renoveringen blev godkendt med en tilslutning på over 90 procent.

Beboerne har været inviteret til at deltage i workshops om indretningen af udearealerne.

Og inden renoveringsarbejdet blev påbegyndt, var der et informationsmøde om projektet, herunder om genhusning.

”Blandt beboerne er muligheden for at være en aktiv medspiller blevet rigtig godt modtaget,” siger afdelingsformand Erling Nielsen, om end mange beboere er ”lidt kede af, at der er gået så lang tid med forberedelserne”.

 

Beboerne havde indflydelse på valget af altaner.

Erling Nielsen oplyser, at renoveringen giver en huslejestigning inden for det rimelige for boliger, som bliver mere moderne. Han giver som eksempel sin egen lejlighed på 55 kvadratmeter. Han kan forvente en huslejestigning på cirka 1.000 kroner til 3.600 kroner.

”Det kan måske lyde af meget, men stigningen bliver reelt kun på 500 kroner på grund af sparede varmeudgifter,” konstaterer Erling Nielsen.

Foto: Lars Just

Erling Nielsen oplyser, at renoveringen giver en huslejestigning inden for det rimelige for boliger, som bliver mere moderne. Han giver som eksempel sin egen lejlighed på 55 kvadratmeter. Han kan forvente en huslejestigning på cirka 1.000 kroner til 3.600 kroner.

”Det kan måske lyde af meget, men stigningen bliver reelt kun på 500 kroner på grund af sparede varmeudgifter,” konstaterer Erling Nielsen.

Foto: Lars Just

GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALERER PÅ VEJ FREM

GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALERER PÅ VEJ FREM

Det udløser en klimagevinst at genanvende byggematerialer, og det er generelt økonomisk rentabelt – også i forbindelse med renoveringer. Det viser en kortlægning om nedrivning, som er udarbejdet af entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen.

Rapporten har titlen 'Den Cirkulære Ressourceplan' og er støttet af InnoBYG, byggesektorens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri.

Der er ifølge rapporten værdi i at bruge byggeaffald såsom mursten, tegl og spær som nye byggematerialer. Nedtagning er mere fornuftigt end nedrivning i renoveringsprojekter.

Ganske vist koster det samlet set 30 procent mere at bevare byggematerialer ved nedtagning sammenlignet med en nedrivning, men de gamle materialer er tit af meget bedre kvalitet end de nye materialer. Hertil kommer, at nedtagning mindsker klimabelastningen og forbruget af ressourcer.

Genanvendelse kræver planlægning og overblik. I tilfælde med dårligt bevarede bygninger og totalnedrivninger vil det være relativt dyrere at genanvende byggematerialer. Rapporten er derfor tænkt som en hurtig guide til en bygherre om, hvad det koster at genanvende materialer.

Genanvendelse af byggematerialer vinder frem i disse år, fordi byggeri er med til at drive klimaændringerne som en betydelig faktor. Og mindst halvdelen af klimabelastningen ved byggeri er knyttet til byggematerialerne og byggeprocessen. Det vurderer Joint Committee on Structural Safety, en ekspertgruppe, der repræsenterer de største internationale ingeniørforeninger på området.

Herhjemme er en analyse fra Statens Byggeforskningsinstitut nået frem til et lignende resultat.

Genanvendelse af materialer ventes at blive yderligere understøttet af en frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet, som ventes afløst af obligatoriske bæredygtighedskrav i løbet af få år. De nye krav vil indebære, at der skal laves livscyklusanalyser og en vurdering af levetidsomkostninger på byggeri, sådan som det allerede ligger i certificeringsordningen DGNB.

Læs rapporten 'Den Cirkulære Ressourceplan' her.

Læs mere på InnoBYG.dk.