Projektkoordinator til Center for Almen Analyse

Kunne du tænke dig en spændende stilling med gode udviklingsmuligheder i attraktive omgivelser i hjertet af København - og være en del af et engageret og fagligt miljø, hvor du selv har mulighed for at sætte dit præg på opgaverne? Så har Landsbyggefonden måske jobbet til dig!

Vi søger i øjeblikket en projektkoordinator med flair for økonomi, der får en central rolle i forbindelse med gennemførelse af et større udviklingsprojekt i Centret.

Som Projektkoordinator med flair for økonomi hos Landsbyggefonden bliver det din fornemmeste opgave at bistå Analysechefen i forbindelse med gennemførelse af et større IT- udviklingsprojekt på regnskabs- og dataområdet. Du vil i rollen blive tilknyttet projektet i startfasen, og vil herfra skulle sikre, at hele projektet forløber så gnidningsfrit som muligt. Det vil i den forbindelse blive din opgave, at agere i rollen som det formidlende bindeled mellem en lang række interne og eksterne interessenter - herunder vil du skulle videreformidle data, resultater og relevante analyser til den enkelte modtager.

Udover deltagelse i udviklingsprojektet vil du skulle bistå dine øvrige kolleger i Centret med en lang række opgaver af økonomisk og analytisk karakter, hvilket giver dig en unik mulighed for at få et indblik i Centerets arbejde forinden projektets opstart.

Jobbet

Som Projektkoordinator med flair for økonomi hos Landsbyggefonden tilbydes du en spændende stilling med gode udviklingsmuligheder i attraktive omgivelser i hjertet af København. Du bliver en del af et engageret og fagligt miljø, hvor du selv har mulighed for at sætte dit præg på opgaverne.

Center for Almen Analyse varetager bl.a. regnskabsindberetning og regnskabsgennemgang af de ca. 9.000 regnskaber, som de almene boligorganisationer årligt indberetter digitalt til Landsbyggefonden og vejledning herom. Centeret forestår fondens omfattende indsamling og produktion af statistisk viden om den almene sektor, og er ydermere ansvarlig for både driften og udviklingen af en lang række digitale selvbetjeningsplatforme. Sidstnævnte har bl.a. til formål at styrke den almene boligsektors samarbejde, effektivitet og viden om beboerne og bygningsmassen.

Dine kommende opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Analyser af forretningsområde, kravspecifikationer/usecases, dokumentation og vejledning.
  • Gennemgang og test af systemer og validering af data.

  • Kvalitetssikring og videreudvikling af metoder og IT-værktøjer til brug for almene analyser.

  • Vejledning og erfaringsformidling.

Din profil

Vi søger dig, som færdiguddannet kandidat og som fra tidligere har opnået erfaring med deltagelse i projekter på udviklingsdelen, og derfor kender til de udfordringer, der kan opstå i denne forbindelse. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til økonomisystemer og regnskaber.

Da du i det daglige også vil skulle bistå dine kolleger i arbejdet med diverse opgaver af økonomisk karakter, søger vi dig, der kommer med en relevant økonomisk baggrund og teoretisk uddannelse.

Som person er du effektiv, struktureret og engageret. Derudover er du initiativrig og formår at levere på egen hånd samt i samarbejdet med andre.

Derudover har du: 

  • Stærke koordineringsevner.
  • Stærke evner som formidler og formår derfor at udtrykke dig enkelt og klart på både skrift og i tale.

  • Indgående kendskab til Excel.

Har du viden om eller interesse for den almene boligsektor, er det et absolut plus, men dette er ikke et krav.

Er du den rette kandidat?

Moment varetager den indledende rekrutteringsproces, og det er derfor vigtigt, at du ansøger jobbet gennem dem. Er du interesseret i dette spændende og udfordrende job, så klik på "Søg dette job" nedenfor.

Der er tale om en fastansættelse hos Landsbyggefonden.

Ansøgningsfristen er d. 31.05.22 og der er opstart i stillingen hurtigst muligt.

Da vi behandler ansøgningerne løbende, vil vi anbefale dig at ansøge hurtigst muligt.

Der vil efterfølgende være samtaler med Landsbyggefonden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg dette job