Skærmbillede 2017-05-20 kl. 16.50.16.png

Introduktion til kapitel

Kapitlet skildrer de boligsociale indsatser ud fra seks forskellige temaer. Nogle temaer dækker formålet med de boligsociale indsatser, mens andre handler om, hvordan indsatserne finansieres, og hvordan en faglig institutionalisering af det boligsociale arbejde øger gennemslagskraften af indsatserne. De boligsociale indsatser har løftet boligområder og beboere, og det har bidraget til velfærd i de udsatte boligområder. Udviklingen har også betydet, at de to grundsten i den almene sektor, nemlig boligorganisationerne og beboerdemokratiet, har fået ændrede roller. Kapitlet skildrer de nye roller og forklarer, hvordan de boligsociale indsatser kan være med til at skabe gode naboskaber og godt omdømme i de udsatte boligområder.