Screen Shot 2017-04-20 at 08.56.47.png

50 års jubilæum

50 år på bagen, tre direktører, otte bestyrelsesformænd og 21 forskellige ministre. Landsbyggefonden har eksisteret under selvstændige ministerier og under ministerier med sammenlagte ressortområder. Da fonden blev oprettet var der to medarbejdere, den tredje kom til i 1970. I dag er der adskillige medarbejdere ansat i fonden, og aktiviteterne er udvidet betragteligt.

Det var ved boligforliget af 18. januar 1966, at Socialdemokratiet, Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre blev enige om at stifte Landsbyggefonden. I de efterfølgende 50 år har fonden såvel som den almene boligsektor og synet på den ændret sig markant. Samtidig har vores byer og boligområder gennemgået en voldsom udvikling. 

I perioden omkring fondens etablering var det i byernes centrale kvarterer, at problemer af bygningsfysisk og social karakter var at finde. Det var her, at boligforholdene var ringe, mangelfulde og til tider sundhedsskadelige, og det var her, at den fattigste del af befolkningen boede, og hvor de sociale problemer var synligt til stede. Det var den politiske forventning, at sanering og byfornyelse ville løse problemerne. 


Hovedsæde. Landsbyggefondens hoved­sæde har adresse her i Studiestræde 50 i København.

I forstædernes nyere boligområder dukkede tilsvarende problemer op i løbet af 1970’erne og 1980’erne. Efterfølgende er der blevet iværksat en lang række programmer, der på forskellig måde har haft til formål at løse problemerne. I starten blev der udelukkende satset på at løse problemerne gennem fysiske indsatser, der rettede op på byggeriets fysiske og byggetekniske udfordringer, men efterhånden blev de fysiske indsatser suppleret med arkitektoniske og miljøforbedrende indsatser. Siden er de boligsociale indsatser kommet til, og på det seneste bliver planer for både de fysiske og boligsociale indsatser ofte løftet op på et bystrategisk niveau.

2
Årsager. Der er ikke én årsag til, at nogle boligområder er blevet særligt udsatte. Det er derimod et sammenfald af forskellige forhold, som eksempelvis byggeskader, byggestil, skala, ejerform, huslejeniveau og den boligsociale anvisning, der har skabt en koncentration af udsatte grupper i særlige boligområder. Billedet er fra Sjælør Boulevard i København.

Erfaringerne fra Danmark såvel som fra lande, vi kan sammenligne os med, fortæller os, at udviklingen af udsatte boligområder skyldes en række selvforstærkende mekanismer. De betyder, at økonomiske og sociale ressourcer samles i visse bydele, mens andre tømmes for ressourcer. Det fører til segregation – en tendens, der har været voksende i Danmark såvel som i andre vestlige lande i de sidste 40 år. Mennesker med få økonomiske og sociale ressourcer koncentreres i de boligområder og bydele, der vurderes mindst attraktive, og når koncentrationen af socialt udsatte beboere vokser i disse bydele, vurderes de endnu mindre attraktive. En negativ spiral er sat i gang, og den er vanskelig at stoppe. 

Der kan ikke gives én forklaring på, hvad der starter den negative spiral. Ofte har arkitekturen fået skylden, og der er blevet peget på, at mange af områderne består af store boligblokke fra 1960’erne og 1970’erne. Der findes imidlertid lignende blokbebyggelser, som aldrig har haft problemer, ligesom der er eksempler på både rækkehusbebyggelser og smukke etageboliger fra 1950’erne, der har alvorlige problemer med en ensidig beboersammensætning.

Med indsatserne, der er blevet muliggjort af Landsbyggefonden, er der løbende blevet taget hånd om de værste udfordringer, og dermed har vi undgået at havne i samme situation som andre lande, hvor forfaldet i nogle boligområder har fået lov til at udvikle sig i et skræmmende omfang.

Det er derfor et sammenfald af forskellige forhold, som eksempelvis byggeskader, byggestil, skala, ejerform, huslejeniveau, den lokale kontekst og socioøkonomisk polarisering, der sammen med den boligsociale anvisning har skabt en koncentration af udsatte grupper i særlige boligområder.

3
Fornyelse. I Sprotoften i Nyborg er der gennemført omfattende miljøforbedringer i uderummene, og elevatortårne er med til at etablere tilgængelighed for beboere i alle aldre.

Den samme udvikling har fundet sted i stort set alle vestlige lande. Her er både de fysiske og de sociale problemer i de udsatte boligområder imidlertid på et helt andet niveau, end vi kender til i Danmark. Forholdene i Danmark er bedre, og det skyldes i høj grad de mange indsatser, der siden midten af 1980’erne er blevet gennemført i vores boligområder. Med indsatserne, der er blevet muliggjort af Landsbyggefonden, er der løbende blevet taget hånd om de værste udfordringer, og dermed har vi undgået at havne i samme situation som andre lande, hvor forfaldet i nogle boligområder har fået lov til at udvikle sig i et skræmmende omfang.  


Udblik. Et blik til udlandet overbeviser om Landsbyggefondens enorme betydning for danske almene boligområder. I andre lande
er den fysiske nedslidning langt mere omfattende. Her er det Park Hill i Sheffield. 

De by- og boligpolitiske udfordringer har været voksende i Landsbyggefondens levetid. Til trods for det, har fonden stået som et apolitisk fyrtårn, der med faste rammer og forudsigelighed i forhold til bevillinger har skabt et positivt omdømme og tillidsfulde samarbejdsrelationer. Med et langt virke med fokus på udviklingen af danskernes boligforhold er fonden blevet en central aktør i udviklingen af det danske velfærdssamfund, og med dens støtte til udvikling af udsatte boligområder er Landsbyggefonden en vigtig katalysator for samarbejde mellem boligorganisationer, kommuner, frivillige foreninger og beboere.

OM LANDSBYGGEFONDEN

Landsbyggefonden er en selvejende institution, der blev stiftet den 6. april 1967. 

I dag ledes fonden af en bestyrelse på ni medlemmer. Formanden for bestyrelsen og fire af de øvrige medlemmer vælges af BL – Danmarks Almene Boliger. To medlemmer, der er beboere, vælges af Lejernes Landsorganisation i Danmark. Endelig vælges et medlem af Kommunernes Landsforening og et medlem af Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab. Alle valg sker for fire år ad gangen. 

Derudover har fonden en selvstændig administration, der ledes af en direktion bestående af direktør og sekretariatschef.