Screen Shot 2017-06-01 at 13.52.58.png

Byggeboom og sanering, 1967-1973

I 1967 blev Landsbyggefonden oprettet under navnet Boligselskabernes Landsbyggefond. Det skete som led i et større boligpolitisk forlig, der blandt andet satte en stopper for et lejeloft, der indtil da havde fungeret i udlejningsbyggeriet. Markedet for lejeboliger blev kritiseret for at være præget af urimelige prisforskelle, og det blev besluttet, at de billigste boliger skulle stige i husleje. I den almene boligsektor blev huslejestigningerne indbetalt til den nystiftede fond, der fik til formål at fremme det almene byggeris selvfinansiering.


Byggeboom. I 1960’erne og 1970’erne skulle der hurtigt skaffes tag over hovedet til folk. Billedet her var årets julekort fra Boligministeriet i 1972 – der var stolthed over bedrifterne.

Til at starte med kunne fonden alene yde støtte til nybyggeri, og i disse år var der da også langt større fokus på opførelse af nye boliger end på renovering af eksisterende. Boligmanglen var stor, og den masseproduktion af boliger, der havde været arkitekters og planlæggeres drøm siden mellemkrigstiden, var for alvor ved at blive realiseret. Gødet af en række statslige regulativer, blandt andet det såkaldte montagecirkulære [Fodnote 1], der krævede, at boliger skulle opføres af præfabrikerede elementer for at opnå støtte, kom der gang i industrialiseringen af byggeriet i 1960’erne. Byggeriet, der hidtil havde betjent sig af traditionelt håndværk og af murere, der løftede murstenene op på stilladserne på deres rygge, blev revolutioneret. Nu blev præfabrikerede betonelementer kørt til byggepladsen og monteret hurtigt og effektivt langs lige kranspor. Dermed var vejen banet for Danmarkshistoriens største byggeboom, hvor der i perioden 1960-1979 blev opført over 800.000 boliger i Danmark, heraf ca. 200.000 almene boliger. Troen på fremtiden og tilliden til egne evner var stor, og der var fart over feltet. Som det skulle vise sig, gik det nok også vel stærkt.

Nybyggeriet fandt næsten udelukkende sted i forstæderne. Her kunne de nye boligområder udvikles, så beboerne fik adgang til rekreative og landskabelige kvaliteter, og så børnene kunne lege i fredelige og trafiksikre uderum med frisk luft og højt til himlen. Der blev også gjort plads til eksempelvis dagligvarebutikker, bibliotek og daginstitutioner, så beboerne ikke behøvede at bevæge sig langt uden for området for at få dækket basale hverdagsbehov. Boligstandarden var høj, indretningen moderne og dagslysforholdene var betydelig bedre end i de baggårde i byerne, som mange beboere kom fra. Man behøver kun at se på navnene på periodens almene bebyggelser – Brøndby Strand Parkerne, Skovparken, Bispehaven – for at få et indblik i datidens drømme om det gode boligliv, der var tæt knyttet til de landskabelige kvaliteter i forstæderne. Her fandtes drømmen, mens byen var en dystopi, som de, der havde råd, flyttede væk fra.

2
Skala. Illustration fra en artikel om Syd­jyllandsplanen i Bo Bedre 1973. Et øjeblik kan man næsten glemme bebyggelsens væsentligste problem – den store skala.

Byggeboomet betød, at renovering ikke for alvor var et tema på dette tidspunkt, men inde i byerne blev omfattende saneringer sat i værk. Udviklingen tog fart, da en saneringslov i 1969 banede vejen for en systematisk oprydning i byernes tætte boligkvarterer. Her var boligforholdene under al kritik; boligerne lå side om side med støj­ende erhverv, og boligerne var kolde og fugtige. De levede ikke op til den standard, der svarede til forventningerne i det nye velfærdssamfund. Op gennem 1970’erne førte saneringerne til, at der årligt blev nedlagt 7.000-9.000 boliger i Danmark [Fodnote 3].

De brokvarterer, der i dag betragtes som meget attraktive bosteder, og hvor boligpriserne gennem de seneste år har været på himmelflugt, var for blot 40 år siden de områder, som mange danskere flygtede fra. Spørgsmålet melder sig, om en tilsvarende forvandling af forstædernes stigmatiserede boligbebyggelser kan ske?

Dermed blev der yderligere behov for nybyggeri i forstæderne, for tætheden i byerne skulle bringes ned. I forstæderne blev nye boliger stillet til rådighed, og i det lys var udbygningen af forstæderne en nødvendig forudsætning for, at boligforholdene i byens brokvarterer kunne forbedres. Det er således interessant at konstatere, at de brokvarterer, der i dag betragtes som meget attraktive bosteder, og hvor boligpriserne gennem de seneste år har været på himmelflugt, for blot 40 år siden var de områder, som mange danskere flygtede fra. Spørgsmålet melder sig, om en tilsvarende forvandling af forstædernes stigmatiserede boligbebyggelser kan ske, så de oplever en tilsvarende optur?