Gå til hovedindhold

De almene beboeres beskæftigelse i 4. kvartal 2022

Godt 346.000 almene beboere mellem 18 og 64 år har i 4. kvartal 2022 et løn-modtagerarbejde, hvilket svarer til 60 %. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden 4. kvartal 2014 steget mere for almene beboere end i resten af befolkningen.

Beskæftigede almene beboere har oftere omsorgsarbejde indenfor sundhedsområdet, sammenlignet med beskæftigede i resten af befolkningen. Indenfor brancher er den største forskel i handel og transport, hvor 28 % af de almene lønmodtagere er ansat.

Der er flest almene lønmodtagere indenfor branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed, hvor 118.000, svarende til 34 %, er ansat. I forhold arbejdsfunktioner er 91.000, svarende til 26 %, ansat til at udføre service- og salgsarbejde.

Almene lønmodtagere arbejder næsten lige så ofte udenfor bopælskommunen, som lønmodtagere i resten af befolkningen. 54 % af de almene lønmodtagere har således et arbejde udenfor bopælskommunen, mens dette gælder for 57 % af de beskæftigede lønmodtagere i resten af befolkningen.

Temastatistikken viser, hvilke brancher de almene lønmodtagere arbejder indenfor, og hvilke konkrete arbejdsfunktioner, de udfører. Temastatistikken er baseret på et udtræk fra Danmarks Statistiks Forskerservice koblet med oplysninger fra Landsbyggefondens Stamdata.

Temastatistikken har sammen med fondens øvrige statistikker og analyser bl.a. til hensigt at være en hjælp i budgetlægningen, at bidrage til at udbygge referencerammen for forvaltningsrevision, herunder sammen­ligning, benchmark og effektivitetsopfølgning samt at bidrage til styringsdialogen mellem boligorganisationer og kommuner.