- Hjem
- Folkemødet 2026: Når vandet kommer

Folkemødet 2026: Når vandet kommer
En levende fortælling om klima, vand, håb og fremtiden
Program
Skybrud, stigende grundvand og stormflod er ikke længere fremtidsscenarier – men noget, der påvirker danske hjem her og nu. Ved Østersøen inviterer Landsbyggefonden til en levende fortælling om klima, boliger og håb. Gennem personlige historier, musik og samtaler bevæger vi os fra oversvømmede kældre og klimabekymringer til konkrete løsninger, hvor vand ikke kun holdes væk – men tænkes ind i fremtidens byer. Hvordan bygger vi boligområder i en vådere verden? Og hvordan bevarer vi håbet og handlekraften undervejs? Velkommen til en stærk oplevelse, du ikke vil gå glip af, på den smukke terrasse ved de almene boligers dome.
Deltagere
Moderator, Nina Bendixen
Vokalensemblet EKKO, Kor, EKKO
Peter Sommer, Sanger, Peter Sommer
Lars Nørgaard Holmegaard, Direktør, Klimatorium / Lemvig Vand
Anita Pedersen, Afdelingschef, Landsbyggefonden
Pia Lyngdrup Nedergaard, Direktør, Østerbo
Efter debatten
Koncert med Peter Sommer og Palle Hjort. Den kendte sangskriver har på sit seneste og meget roste album taget favntag med alvorlige emner som klimapolitisk fallit og udslettelsen af en kollektivt vedtaget sandhed.