Gå til hovedindhold
12-11-2025Arrangementer

Start med drømmen – modige visioner baner vej for fremtidens fællesskaber

Hvordan skaber vi stærkere fællesskaber og gode mødesteder i de almene boligområder? Det var det centrale spørgsmål, da Landsbyggefonden inviterede til Konferencen ’Bystrategisk Udsyn’ i Sankt Hans ved Roskilde - der netop står overfor store transformationer. Svaret kom ikke i form af flere regler eller tekniske løsninger – men som en opfordring til at turde starte med drømmen.

Af Tore Daa Funder, Foto: Lars Just

 

Gamle mure, nye muligheder.

Det tidligere psykiatriske hospital i Roskilde - hvor fortidens funktioner transformeres til fremtidens byliv - var en aktuel konkretisering af konferencen omdrejningspunkt: Hvordan modige visioner kan drive udviklingen af byområder i forandring.

 

Vision før regulativ

En rød tråd gennem dagen var, at fællesskaber og mødesteder ikke må reduceres til tekniske indsatser. De skal forstås som sociale investeringer, der starter med det enkelte menneskes behov. Derfor er det afgørende, at alle involverede parter – fra beboerdemokrati til kommune og boligorganisation – deler en fælles fortælling om, hvorfor kvartershuset er vigtigt, og hvad det skal gøre muligt.

Det gælder både ved store byomdannelser og i helt almindelige renoveringer. Landsbyggefondens egne brugere blev direkte opfordret til at tænke friere og mere visionært i deres ansøgninger. Stop med at tage udgangspunkt i, hvad der kan lade sig gøre inden for gældende støttebetingelser. Start i stedet med en vision for det liv, der skal leves i boligområdet.

 

Partnerskab med fokus på at skabe mødesteder

I et af konferencens centrale oplæg introducerede Landsbyggefonden og Realdania partnerskabet Fremtidens Kvartershuse. Partnerskabet skal bane vejen for bedre rammer for mødesteder i boligområderne – både i fysisk, organisatorisk og menneskelig forstand.

Med udgangspunkt i eksisterende erfaringer arbejder partnerskabet for at udfolde, hvordan fremtidens kvartershuse skal fungere som samlingspunkter. Ikke blot som bygninger, men som rammer for fællesskaber, trivsel og lokal forankring.

Et kvartershus er aldrig alene et mål i sig selv, lød det. Det er en mulighed for at samle lokale kræfter på tværs af alder, baggrund og institutionelle skel. For at det kan lykkes, skal både rammerne og ejerskabet være tydelige. Her er det vigtigt at tænke funktionalitet, forankring og fleksibilitet ind – og ikke mindst at afklare, hvad huset skal være for hvem.

Anita Pedersen, der er afdelingschef for Bystrategi i Landsbyggefonden slår afslutningsvis fast:

”Start altid med visionen – stil dig selv spørgsmålet om det store ’hvorfor?’, før du går videre. Med et tiltag som et kvartershus udvikles et fysisk og socialt knudepunkt, der kan skabe tilhør og sammenhæng på tværs af generationer. Og på den strategiske klinge kan den konkrete udvikling blive et pejlemærke for, hvordan fællesskaber kan formes i fremtidens byudvikling.”

Lad ikke drømmen bremse af jura

Juridiske overvejelser er en central del af udviklingsprocesserne – men det bør ikke være den afgørende faktor, der hindrer et projekt i at komme ud af startblokkene. Det var bland de centrale budskaber fra juridisk rådgiver Veronica Egeberg Petersen. Med udgangspunkt i det juridiske bagtæppe omkring fælleshuse og beboerfaciliteter viste hun, hvordan mange løsninger faktisk allerede ligger inden for rammerne – hvis man tænker dem rigtigt fra starten.

Hun afsluttede sit indlæg med sit bedste og ærligste råd til de blandt tilhørerne, der tripper for at komme i gang med udviklingen af kvartershuse:

”Prøv at se, hvor langt du kan komme selv med dine egne tanker og visioner, inden du rækker ud til rådgivere. Vent med at ringe til jeres arkitekt eller jeres jurist til I er lidt længere i processen – så bliver det nemmere at fortælle, hvad der kan lade sig gøre – og det bliver billigere for jer!”

Elsk forhindringerne

Vision kræver mod, og det blev ikke lagt skjul på, at der vil opstå benspænd undervejs. Men som det blev slået fast flere gange i løbet af dagen, er det netop i mødet med forhindringerne, at de mest innovative løsninger opstår.

At turde fejle og lære sammen – også når der skal søges støtte, eller når lovgivningen virker uoverskuelig – kræver nye måder at arbejde på. Og det kræver ledelsesmæssigt mod til at prioritere den åbne dialog og det lange perspektiv.

Bent Madsen, der er administrerende direktør i Landsbyggefonden, opsamlede afslutningsvis tilgangen om at omfavne udfordringerne og bruge dem konstruktivt:

”At elske forhindringen som afsættet for vores kreativitet, det kan godt smadderirriterende, men det er i virkeligheden det, der får os til at lave det bedste. Så forhindringen og visionen og innovationen, det er faktisk de ting, der hænger sammen.”

Konkrete take-aways

Dagen bød ikke kun på store visioner, men også konkrete værktøjer:

•    Partnerskabet Fremtidens Kvartershuse tilbyder nuværende og kommende projekter faglig sparring og metodeudvikling.
•    Metodehåndbog med eksempelprojekter og en juridisk vejledning på lanceres i foråret 2025.
•    Landsbyggefonden opfordrer boligorganisationer til at tage tidlig kontakt og præsentere visionen, før ansøgningen skrives.