- Hjem
- LBF Orienterer 873: Undersøgelse af konsekvenser ved PCB i boligen
LBF Orienterer 873: Undersøgelse af konsekvenser ved PCB i boligen
Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital, Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har de sidste fire år arbejdet på at kortlægge helbreds-konsekvenserne af udsættelse for PCB (polyklorerede bifenyler) i indeklimaet. Projektet er finansieret af Realdania, Grundejernes Investeringsfond, Helsefonden, Bispebjerg Hospital og Landsbyggefonden.
PCB blev gennem tre årtier brugt i byggematerialer som maling og fuger. Fra 1977 er anvendelsen forbudt, men stofferne kan stadig findes i byggeri fra perioden. Herfra kan de langsomt fordampe og indåndes og optages i blodet hos mennesker ifølge forskningen efter undersøgte fund af PCB-forurening i boliger i et byggeafsnit i Farum Midtpunkt og 5 højhuse i Brøndby Strand parkerne. Der er gennemført omfattende sanering af det berørte byggeafsnit i Farum Midtpunkt. De forurenede højhuse i Brøndby er fraflyttet og er under nedrivning. Der henvises til rapport https://link.springer.com/article/10.1007/s10654-021-00793-x
Hverken Landsbyggefonden eller de involverede boligorganisationer har adgang til de personlige oplysninger i undersøgelsen. Der er rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen for at orientere om de aktuelle resultater. Det vil således være sundhedsmyndighederne, der vurderer hvilke konsekvenser, der i givet fald skal drages af forskningsresultaterne i forhold til tidligere beboere m.v.
Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN