Gå til hovedindhold
01-10-2021LBF Orienterer

LBF Orienterer 880: Invitation til konference ”Bystrategisk Udsyn: Sammen om den grønne by”

Landsbyggefonden inviterer hermed til konference den 2. december 2021. Arrangementet er det tredje i konferencerækken Bystrategisk Udsyn.

  • Tid: Den 2. december 2021, kl. 9.15-15.00
  • Sted: BLOX, Bryghuspladsen, 1473 København K
  • Målgruppe: Ledere og ledende medarbejdere i kommuner, boligorganisationer, fonde, boligsociale bestyrelser samt rådgivere, vidensinstitutioner og andre centrale aktører i relation til den bystrategiske udvikling.

Hvad kan jeg se frem til?
Konferencens hovedtema er ’Den grønne by’ med særlig fokus på, hvordan de almene boliger kan understøtte en byudvikling med klimaneutralitet, livskvalitet og social bæredygtighed.

Samtidig er det også hensigten at diskutere de konkrete udfordringer, muligheder og løsninger, der knytter sig til den grønne omstilling i et bystrategisk perspektiv.

På dagen kan du se frem til et program sammensat af stærke stemmer, inspiration, ren boligudstilling og aktiv deltagerinvolvering:

  • Indflyvning til hovedtemaet fra inspirerende keynote
  • Debatsession med afsæt i den almene boligsektors rolle for den grønne omstilling
  • Fire operationelle spor til den grønne by:
    1) Bo bæredygtigt
    2) Energi og finansiering
    3) Social udvikling
    4) Innovation.

Konferencen afholdes i et såkaldt hybridformat, der kombinerer elementer af en fysisk og digital konference. Du har således mulighed for at tilmelde dig konferencen enten med fysisk fremmøde eller som onlinedeltager.

Tilmelding og mere information

Du kan tilmelde dig samt læse mere om konferenceprogrammet, oplægsholdere mv. på:
bystrategiskudsyn.dk

Med venlig hilsen

LANDSBYGGEFONDEN