- Hjem
- Søg tilskud til bæredygtige og fremtidssikrede boligprojekter

Søg tilskud til bæredygtige og fremtidssikrede boligprojekter
Landsbyggefonden har nu åbnet for ansøgninger til to tilskudspuljer, der støtter bæredygtige løsninger i den almene sektor. Der kan søges om tilskud til projekter, der fremmer nye klimavenlige og digitale løsninger inden for drift, vedligehold, renovering og nybyggeri.
En bred vifte af muligheder
Tilskudsmidlerne kan anvendes til udvikling, gennemførelse og erfaringsopsamling af forsøg med nye bygningsdesign, konstruktioner og brug af byggematerialer med et lavt klimaaftryk.
Puljerne kan kombineres med andre af Landsbyggefondens støtteordninger, hvilket giver mulighed for en fleksibel finansiering af projekter.
De to tilskudspuljer
Bæredygtig drift og vedligehold
Der kan søges om støtte til udvikling og gennemførelse af forsøg med bæredygtige løsninger i driften og vedligeholdelsen af almene boliger.
Ansøgningsfrist: 7. juni 2025
Bæredygtig renovering og nybyggeri
Tilskud til udvikling og afprøvning af bæredygtige løsninger i forbindelse med renovering og nybyggeri af almene boliger.
Ansøgningsfrist: 7. juni 2025
Derudover kan der løbende ansøges om ydelsesstøtte til bæredygtighed og digitalisering.
Der er 78 millioner kroner i tilskudsmidler i de to puljer og 100 millioner kroner i ydelsesstøttemidler.
Sådan søger du
Ansøgninger indsendes via Landsbyggefondens Driftsstøtteportal.
Læs mere om retningslinjer og ansøgningsprocessen på undersiderne for de enkelte puljer.
Har du en idé til et projekt, der kan gøre den almene sektor grønnere og mere digitalt robust? Så er det altså nu, du kan søge støtte til at realisere det.